Freja og Louise er på vej hjem fra skole. Det er koldt og regnen vælter ned. Freja ryster af kulde og beslutter sig for at løbe hjem. Hun må alligevel søge ly under en markise sammen med en venlig mand, der har den ene arm i slynge. Han har brug for hjælp til at bære en kasse over til hans bil. Han tilbyder at køre hende hjem. Selv om hun ved det er forkert, lader hun sig overtale. Det bliver starten på et mareridt, hvor hun bliver spærret inde i en kælder uden mulighed for at slippe ud. Hun gør alt, hvad hun kan for at holde modet oppe, mens hun lægger den ene flugtplan efter den anden. Som dagene går, bliver hun mere og mere bange, for det hele virker så håbløst. Politiet har startet en storstilet jagt på kidnapperen. På trods af den intensive eftersøgning med hunde, patruljevogne, helikopter og indslag i aviser og tv, så er og bliver Freja væk. Familien deltager i eftersøgningen og endelig finder Mikkel et afgørende spor. Når de frem i tide? Uddrag fra bogen: ”Da hun vågner næste gang, er klokken seks. Det første, hun gør, er at ridse en streg i væggen. Nu er der tre. Hun håber sådan, at det også bliver den sidste. Derefter tænker hun igen på, hvordan hun skal slippe ud. Måske skal hun forsøge at overrumple ham. Slås med ham nytter ikke. Han er for stærk. Der er en kniv i skuffen. Den er ikke skarp, men kan måske bruges. Men nej, hun kan ikke få sig selv til at stikke ham, men at true ham er ok. En anden mulighed er at lokke ham væk fra stigen og så skynde sig op. Ja, det vil hun forsøge, og en plan tager form.”