Sanne synes, at der er noget helt specielt over Michael. Hver gang hun ser hans røde hår, har hun det, som om hun får et sug i maven. Det må være sådan en forelskelse føles - på godt og ondt.
For Sanne tror nok, at Michael rødmede, da han kiggede på hende. Betyder det, at han også kan lide hende, eller er det bare noget, hun bilder sig ind?
Bodil Cold-Ravnkilde er en dansk forfatter, producer og instruktør. Hun fik sin litterære debut i 1984 med børnebogen "Sannes første kys", og herefter er det blevet til mere end 10 børnebøger. Bodil Cold-Ravnkilde fik sin debut som instruktør med tre dokumentarfilm i 1975 i serien "Den sociale virkelighed". I 2011 fik hun sin debut som producer af fire afsnit i dokumentarserien "Sådan er søskende".