Juniorfodboldspilleren Thomas fra Kolding har efter mange overvejelser tegnet kontrakt med en belgisk storklub. Thomas er vant til at være den bedste. Men rejsen til Belgien byder på andet end valfer og mål. I den nye klub venter en helt anden fodboldkultur. Misundelse, jernhård disciplin og et højt forventningspres er hverdagen for de unge spillere i klubben. Thomas har hjemve og savner Danmark, hvor han i det mindste stadig kunne have et ungdomsliv. Men Thomas nægter at give op. Det er nu eller aldrig, hvis hans drøm skal lykkes.
Bent Faurby (f.1938) er en dansk fag- og børnebogsforfatter og folkeskolelærer. Han voksede op i en lærerfamilie i Kolding og følte det derfor naturligt selv at gå lærervejen. Han blev uddannet i 1960 og flyttede få år efter til Grønland, hvor han underviste i Upernavik i Nordvestgrønland. Mødet med det smukke land og den barske natur inspirerede Bent Faurby til at skrive to fagbøger om Grønland. Men også hans store interesse for sport har sat sine spor i forfatterskabet, hvor flere af bøgerne kredser om sport, spænding og konkurrence og de følelser, det vækker i børn og unge. Bent Faurby har i tidens løb udgivet mere end 70 bøger, hvoraf en del er letlæsningsbøger for børn.
Bent Faurby debuterede i 1977 og er især kendt for sin bogserie om drengen Tom og hans mange hverdagseventyr.