Det ser ud til, at den berømte dressurrytter Michelle Jensen nu endelig kan være lykkelig. Hun har det hele: et godt hjem, en dejlig kæreste, sine elskede heste og masser af tid til sine venner.
Men bag facaden er det slet ikke så nemt. Michelle forsøger at få forholdet til sin mor til at fungere, mens hun samtidig kæmper med at skulle bevise over for omverdenen, at hun stadig er dygtig på dressurbanen.
Oven i det hele begynder der at komme problemer mellem Michelle og Ryan. Der opstår gnidninger mellem de to, og de har meget svært ved at forstå hinanden. Konflikterne tilspidser yderligere, da Michelle udvikler et særligt venskab med den nye logerende i stalden, beridereleven Jake, der er en rigtig bad boy og kvindecharmør.
Vil forholdet mellem Michelle og Ryan kunne reddes?
Kan Michelle bevise, at hun stadig hører til blandt toprytterne?
Og sidst, men ikke mindst: Hvad i alverden får Michelle til at rejse tilbage til Danmark?