“Det er din tur.” ”Til hvad?” ”Til at vælge, hvad der skal ske.” ANNA er både elevrådsformand og med i festudvalget på gymnasiet. Hun er sådan en, som altid er midtpunkt i en større flok. JONAS går for sig selv. Han er sjældent med til festerne, han er mest bare fyld, ikke en, man lægger mærke til. Tilfældigheder bringer dem sammen, og ud af ingenting opstår en mærkelig leg: Anna og Jonas skiftes ad til at udfordre hinanden til at gøre de ting, der er allersværest og mest smertefulde. Er udfordringerne en form for terapi? En måde at overvinde barndommens traumer? Eller er det bare selvpineri, at de bliver ved, mens udfordringerne gør mere og mere ondt, og ingen af dem ved, hvordan de skal stoppe igen?