Ørnene kommer nærmere. Lydløst cirkler de over hovederne på dem, lavere og lavere, sorte imod lyset fra solen. De er nu så tæt på, at Sigurd kan skelne de enkelte fjer på deres udbredte kæmpevinger. Og så, med ét, som om nogen havde råbt nu! dykker de begge to mod jorden med uhyggelig fart. Sigurd spekulerer på, hvilket bytte de kan være efter her i lysningen. Der er ikke andre end Svanhild og ham selv. Tanken svirrer et øjeblik i hans hoved, inden den fæstner sig. "Løb!" brøler han til Svanhild og sætter i gang over mod hende. Men det er for sent.