Verden er så stor, så stor, Lasse, Lasse lille ... synger mor, men Lasse ved skam godt, hvor stor verden er. Han har været helt nede for enden af Ødemarken og han har stået på toppen af Svimmelbakken og været med bussen ude i den anden ende af byen for at besøge mormor. Lasse har en storebror og en storesøster, Verner og Vipsen, som går i skole og er meget større end ham. De er ikke altid lige søde, men det er alligevel rart at have større søskende, når Freddy Blodtud dukker op i farvandet. Men Lasses allerbedste ven er nu gravhunden Miki, selv om de ikke altid er lige enige om, hvem der bestemmer. Og den aften, hvor onkel Henry peger mod den natsorte himmel på sputnikken deroppe mellem stjernerne, kan Lasse godt mærke, at verden måske alligevel er større, end han tror. I hvert fald er Lasse glad for, at det ikke er Miki, der er blevet skudt ud i rummet med en raket. Stakkels, stakkels Laika. Verdens ensommeste hund. Mon den spørger sig selv, hvad den laver så langt hjemmefra?