Om Ole Lukøje Sådan ud på aftenen, når børn sidder nok så net ved bordet, eller på deres skammel, kommer Ole Lukøje. Han kommer så stille op ad trappen; for han går på Hosesokker, han lukker ganske sagte døren op og fut! så sprøiter han børnene sød mælk ind i Øinene, så fiint, så fiint, men dog altid nok til at de ikke kunne holde øjnene åbne, og derfor ikke ser ham. Han lister sig lige bag ved, blæser dem sagte i Nakken, og så blive de tunge i hovedet, o ja! men det gør ikke ondt, for Ole Lukøje mener det just godt med børnene, han vil bare have at de skulle være rolige, og det ere de bedst, når man fåer dem i seng, de skulle være stille, for at han kan fortælle dem historier.