Erik og far skal til syn med bilen. Bilen er slidt, så far er lidt nervøs. Mens de venter i køen, går far hen for at få en kop kaffe. Erik bliver tilbage, for han vil se, hvad de gør ved bilerne.
Erik vil med, når bilen skal køre en prøvetur på banen. Erik sniger sig ind i en stor, hvid bil. Der er bare lige det ved det, at bilen ikke kører ind på banen. Den kører ind mod byen!
Serien om Erik er skrevet på lix 8. Bøgerne handler om Eriks hverdag, når han er hos sin mor eller hos sin far. Der er altid fuld fart over Erik. Intet kan stoppe ham. Han er både sej, nysgerrig, frygtløs og en blød og dejlig dreng under overfladen.
Erik-bøgerne er især velegnede til friske og nysgerrige drenge i slutningen af 1. klasse. Forsiden og de fantasifulde tegninger er med til at fange målgruppen og gør det let at identificere sig med hovedpersonen.