Lille Allan er alene hjemme, og det er uhyggeligt. Når han står og kigger ud af vinduet, er det som om, at der er en, der ligger bag busken og stirrer på ham. På torvet holder der også en nyvasket og temmelig lang og sort bil af den slags, der ellers aldrig ville parkere i Urbanplanen. Senere er Lille Allan på grillen for at hente en bakke pomfritter."Skal du ha' salt på de pomser?" spørger en mand med lange, tynde hænder."Ja, tak," siger Lille Allan og snupper en, som han dypper i remo. Og så sortner alt. Da han slår øjnene op, sidder der fire drenge og kigger på ham. De ligner ham, alle fire.