Der fandtes ingen ord der kunne beskrive hvordan jeg havde det da jeg så karakteren på min opgave. Der var dog ét som kom ret tæt på. Fuck. Det var første gang vi fik karakterer efter vi var startet på gymnasiet. Jeg havde vidst at det ville blive sværere. Alligevel havde jeg en forestilling om at det ikke gjaldt mig. At jeg var undtagelsen. 17-årige William har altid fået topkarakterer, så at starte på gymnasiet burde ikke være nogen sag. Han må dog hurtigt erkende at forventningerne er højere end han havde forestillet sig, og presset for at opretholde sit høje gennemsnit begynder at holde ham vågen om natten. Ud over det faglige kæmper han med sin spirende forelskelse i Tanja. For hvis ikke han er god nok til skolen, hvordan kan han så være god nok til hende?