Karens heste er en ny serie om Karen, der er hestepige med stort H, men som ofte føler sig anderledes og har en tendens til at forsvinde ind i sin egen drømmeverden sammen med hestene. Men det bliver der vendt op og ned på, når hun gang på gang møder nye udfordringer – og venner. En realistisk og underholdende serie om at være 13 år og finde sin egen vej.
13-årige Karen elsker heste, men hun har ingen at dele det med. Hun har ingen mor, og hun ved ikke hvorfor. Hendes far og storebror er fodboldtosser, og i skolen handler alting om den forestående konfirmation. Karens største ønske er at tilbringe så meget tid som muligt sammen med heste. Så i sin kamp mod ensomheden og den manglende hestetid har hun opfundet en fantasimor, der er lige så vild med heste, som hun selv er. Sammen med mor oplever Karen alt det, hun kun kan drømme om. Men i takt med at Karen tager kampen op, begynder virkeligheden langsomt at overgå fantasierne. Læs også anden bog i serien: Karen finder sin egen vej