Vejen til Luxana er en science-fiction fortælling, der foregår et stykke ud i fremtiden. På grund af drivhuseffekten på kloden har man forsøgt at nedbringe temperaturen ved at udvirke en række kraftige vulkanudbrud. Men disse udbrud er gået grassat, og det betyder, at himlen nu er dækket af vulkansk aske, som solens stråler ikke kan gennembryde. Det har skabt en ny istid. Hele kloden er dækket af is og sne som på Grønland. De folk, der er tilbage, har måttet søge tilflugt på forskellig vis for at overleve. Drengen Maximo, der er 14 år, bor sammen med sin mor i Bjerget, hvor de frister en temmelig kummerlig tilværelse. De mangler lys, mad, varme og lever i en klippehule. Mons er en despotisk leder for Bjerget, og han lider ingen nød. Maximo bliver klar over, at han skal søge andre og nye veje, så han forlader Bjerget. Hans mål er at søge til Luxana, som han har hørt om. Et sted, hvor der er både lys, varme og god mad. Undervejs på hans færd gennem vinterlandskabet får han selskab af en smuk, hvid ulv, som han døber Hvidhale.