I nedskrevne optegnelser fra sin tid som kz-fange i Auschwitz i 1944-45 gengiver Olly Ritterband (1921-2011) nøgternt sine oplevelser om adskillelsen fra faderen, sulten og kulden, angsten for sygdomme og bekymringerne for de øvrige familiemedlemmers og venners skæbne. På mirakuløs vis overlever både Olly, hendes mor og søster de 12 måneder i Auschwitz og den efterfølgende deportation til Bergen-Belsen.

Bogen er et stærkt vidnesbyrd, der sammen med overlevelsesberetninger som Primo Levis "Hvis dette er et menneske" og Imre Kertész' "Kaddish for et ufødt barn", insisterer på vigtigheden af aldrig at glemme de mørkeste kapitler af menneskets historie. Olly Ritterband (1921-2011) blev født i Ungarn af jødiske forældre. Under anden verdenskrigs jødeforfølgelser blev hun sammen med sin familie deporteret først til Auschwitz, senere Bergen-Belsen, hvor hun blev sendt på en af de berygtede dødsmarcher. I mange år efter krigens afslutning talte Ritterband ikke om sine oplevelser som kz-fange. Det blev processen mod Adolf Eichmann i begyndelsen af 1960'erne, der fik hende til at erkende, at man som vidne til et folkemord ikke må tie. Som kunstner og forfatter nåede hun at udgive adskillige vidnesbyrd inden sin død i 2011.