Efter farens pludselige død finder Rebekka et åndebræt, der sætter hende i kontakt med mørke kræfter. Det, hun troede, var en ulykke, viser sig at være et drab, og uforklarlige ting begynder at ske omkring hende. Rebekka står med ét over for et mysterium, der er langt større, end hun havde kunnet forestille sig. Hvem er det, der har raseret hendes værelse? Hvad er der egentlig med den nye dreng i byen? Og hvem er det, der ringer til hende fra hendes fars mobiltelefon?