Gisle så sine forældre gribe hinandens hænder. Magiske tråde fra deres stave snoede sig sammen og skød frem som et takket lyn, der skar kinden op på dragen og flåede Hævnerens skulderpanser itu. Dragen skreg i smerte og sugede luft ind. Hævnerens råb gjaldede over sletten: “Nej! Siggeir vil have dem levende!” Men det var for sent. Ild, der kunne smelte sten, stod som en ustoppelig flodbølge fra dragens mund og satte Gisles forældre i brand. Gisles rolige liv på sletterne får en brat ende, da hans forældre bliver dræbt af en drage. Nu står han over for valget mellem egenhændigt at hævne dem, eller tjene sin søster og prøve at omvælte samfundet, hvor drager og Hævnere tyranniserer alle dem uden magiske kræfter. Det fornuftige valg ville være at følge søsteren; problemet er bare, at Gisle er mere vred, end fornuftig.