Villy går i syvende klasse og er alene med sin mor. Over for ham bor pigen Vera. Hun går en klasse over Villy, og han har ikke haft ret meget med hende at gøre. Men en dag mobbes Villy grumt af drengene i sin klasse, der føres an af diktatoren Matias og hans tro væbner Lennie. Samtidig dropper Veras kæreste, Heino, hende til fordel for hendes veninde, og Heino har også delt billeder af hende på nettet. Til Villys store overraskelse søger Vera derfor en aften hans hjælp til en nøje tilrettelagt plan, hvor de vil få hævn over både Villys plageånd og Veras ekskæreste.