"Jeg flyver," råber Ramish. "Jeg flyver for sygt." Han vender i en spids bue og kører ned ad rampen igen.
"Ikke helt," siger Hassib.
"Du er bare misundelig," griner Ramish.
"Klart." Hassib slår ud med armene. "Er der noget galt i det?"
Ramish, Hassib og Lasse elsker at skate, men en dag er skaterparken smadret. Ramish vil bare have det sjovt og passe sin skole, men nu får han og Hassib pludselig en masse problemer. For hvem har lavet hærværket? Hvordan kan
drengene bevise, at de er uskyldige? Og skal de finde sig i at blive kaldt perkere?
Ramish og HÆRVÆRKET er fjerde bog om klassen fra Rosenmarkskolen. Læs også Thea og chatten, Mike og talenterne og Simone og de andre.