Den gamle triste elefant Elias tror, at store elefanter ikke må græde. Men den antagelse laver surikaten Sofus om på ved at vise Elias, at alle dyr har brug for at vise følelser. Billedbog for 4-6-årige om venskab, antagelser og forskellighed
Ting kan blive væk, men det kan mennesker også. Jegfortællerens bedste ven er flyttet til Australien, og savnet sætter tanker i gang om det at miste. Fin og filosofisk billedbog til højt- og billedlæsning for børn på 5-8 år
Billedbog. Sebastian og Emma er bedste venner. De har det altid dejligt sammen for så er "VI" der også. "VI" er et lille grønt væsen, der bor inde i hjertet. Når Sebastian og Emma bliver uvenner, forsvinder "VI" og verden bliver kedelig og trist
Loui skal i seng, men har glemt sin elefant udenfor, hvor det er mørkt og uhyggeligt. Heldigvis vil Louis gode ven Mo gerne hjælpe, og sammen begiver de sig ud i den farlige nat. Skøn historie for 3-6-årige om at blive bange, venskab og hjælpsomhed
Et barn kan ikke sove og undrer sig over verden, universet og selve eksistensen. Hvor ender uendeligheden? Hvor er man henne når man drømmer? Er jeg ond?
Ponyen Sam fortæller om dengang hans bror Sigge blev født en stormfuld nat med lyn og torden. Da uvejret er ovre, må Sam hente hjælp til sin mor og det lille føl. Billedbog for 3-6-årige