Kaya er blevet sendt på digital detox-lejr af sin mor. Det foregår i en skov, uden telefon, Instagram og YouTube og langt væk fra hendes bedste veninde, Emma. Og uden mulighed for at lave opslag og stories fra Kayas fanprofil for den kendte yndlingsinfluencer Natasja Bramming. Kaya skal sove i telt med Malou, som de andre i lejren kalder psyko. Malou har lagt en vild plan, og hun vil have Kaya med. Hvordan skal Kaya nogensinde overleve weekenden?