Med både varme og humor fortæller Josefine Ottesen en spændende julehistorie om nisser og næstekærlighed.
Kort før jul vælter en storm Brede Æbletræ, hvor havenisserne Knort, Kærne og Persille bor med deres bedstemor. Det er koldt, og deres forråd er også blæst væk.De har hørt historier om, at der er ly og mad i Det Røde Hus i den anden ende af haven. Mon der er plads til en lille nissefamilie derinde?
Men hvordan kommer man overhovedet ind? Og hvad med Knækhår og Svingvom, husets store katte?
De kan godt lide havenisser, men helst som mad!