Dette er en flergangsbog, der kan bruges som et supplement til danskundervisningen i indskolingen.
Humoristisk og flot illustreret bog om brødrene Ask og Bo og deres hund Bøf
I tre skøre og sjove historier følger vi Ask, Bo og hunden Bøf, som er tvangsindlagt til at lege med de to brødre. Fantasien får frit spillerum, og afbrydes kun af deres mor, når hun trækker drengene tilbage til virkeligheden.
Kim Dalsgårds tegninger understøtter på bedste vis den lette tekst og giver nye dimensioner til den enkle historie.
Bogen er i hardback, har en indholdsfortegnelse og er opdelt i tre kapitler, så læserne oplever, at de er i gang med en rigtig bog. Bogen består af 71 procent lydrette ord og har korte, enkle sætninger.
Grøn Læseklub
Ask, Bo og Bøf er udgivet i serien Grøn Læseklub, som er til de yngste læsere. Serien indeholder mange lydrette og lydnære ord, og der er fokus på korte, enkle sætninger og mange gentagelser.
Lix: 3,4
LET-tal: 7
Læseniveauet er til tidlig læsning, læseløft og læseindsats. Der findes flere gode bøger til målgruppen i samme serie.
Find gratis læseforståelsesopgaver til bogen - download på laeseklub.alinea.dk.