Den 20 april 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års følelsesladet diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. Det var en banebrydende ændring i dansk demokrati, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915.
Før 1908 var det kun en begrænset del af befolkningen, der kunne stemme. Det var mænd over 25 år med egen husstand, som havde fast bopæl i kommunen og som betalte skat. Det var derfor ikke kun kvinderne, der var udelukkede, men også tjenestefolk og fattige.
Kvinder hørte til i hjemmet, mente man, og valgret ville i værste fald skabe strid mellem mand og kone. Men tiderne var skiftet ude i den store verden, og langsomt nåede disse forandringer også til Danmark.