På sin fisketur finder Palle Pindsvin en flaskepost med et skattekort. Gurli Guldhamster vil gerne med på skattejagt og sammen begiver de sig afsted. Undervejs får de følge af andre dyr - kan du hjælpe vennerne med at løse opgaverne og finde skatten?
I denne billedbog med rim kan du gå på opdagelse i de 11 farverige opslag og finde det dyr, der skiller sig ud med hensyn til udseende eller adfærd i forhold til artsfællerne. For 4-7-årige
I dette illustrerede dyreatlas kan du møde alverdens dyr og lære om de steder, de lever. Fascinerende fakta for børn fra 5-10 år, der er vilde med dyr og geografi
For at komme til koralrevet Great Barrier Reef skal man flyve helt til Australien, og her kan man møde de mest utrolige fisk og andre havdyr. For børn fra ca. 4 år
Hele familien skal besøge oldemor som er syg og ligger på sygehuset. På vejen derhen finder de en død kat. Men hvad er døden? Og hvor kommer man hen når man dør? Det har Magifonen et bud på. Skøn billedbog til børn fra ca. 4 år
Hvor i fødekæden hører en tukan og en kapivar mon til? Lær om, hvordan dyre- og plantelivet hænger sammen i den sydamerikanske regnskov Amazonas. For oplæsning fra ca. 5 år og selvlæsning ca. 9-10 år
Det er brændende varmt i skoven. Musen, ræven, kragen og egernet sveder! Egernet synes, det er lige en dag til at bade og hopper glad i vandet. Det er dejligt køligt, men det bliver farligt, da egernet skal op af vandet igen. Billedbog for 3-6-årige
Fire små diplodocus-dinoer udklækkes. Nu skal de spise sig store og stærke i planter og bær, så de kan blive en del af flokken, der vandrer på sletten. Sød billedbog for 2-4-årige
Den frygtindgydende kat Don Fridtjof bliver en dag lokket op i toppen af et træ af en lille mus, og han kan ikke selv komme ned igen. Da han endelig kommer ned, er han slet ikke sit sædvanlige grusomme jeg. Humoristisk billedbog med rimet tekst for børn fra 4 år
Sælungen Anker skal lære at begå sig i det kolde, dybe hav. Først er han bange, men efterhånden lærer han, hvordan han ved hjælp af knurhårene kan føle sig frem til, hvad der gemmer sig i havet. Billedbog for 3-6-årige
Tangskoven forsvinder, og der begynder at være mangel på mad til blæksprutterne. Alberte går på jagt efter de dyr, der spiser af tangen og møder undervejs en masse forskellige havdyr, fx en hummer og en rokke. Billedbog for 3-6-årige
For 66 millioner år siden levede triceratopserne. Rejs tilbage i tiden med en tidskapsel, se hvordan de levede og bliv klogere på disse forhistoriske dyr. Fra 3 år