Billedbog. Elna elsker dyr, men hun har ikke selv et. En flue flyver forbi. Den vil Elna gerne kæle med, men fluen kommer ikke, når Elna kalder. Elna henter en kage til fluen. Mon det hjælper?
Billedbog. Killingen leder efter sin mor. Bondegårdens dyr prøver at hjælpe med at kalde på hver deres måde. De grynter, skræpper og vrinsker. Kattemor hører først killingen, da den piver mijav
Bjørnen Bjørn leger med sin bondegård og tager på besøg hos alle dyrene. Han ser, hvordan koen, grisen og hønsene bor, og han kører også traktor. Billedbog for 2-4-årige
Flot papbog der viser tegninger af dinosaurer og andre dyr, der levede i forskellige forhistoriske tider. For 3-5-årige der elsker dinosaurer og dyr generelt
Der er en kat i haven, som Anton gerne vil beholde. Men mor og far siger nej. Billedbog for 2-4-årige, som kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvad det vil sige at have kæledyr
Den lille elefant er vågnet i usædvanligt dårligt humør og tryner de andre dyr ved vandhullet. Han tramper, trutter, fnyser og buldrer frem, og da han nægter at tage imod gode råd, er han pludselig helt alene. Billedbog med rimet tekst fra 4 år
Den lille panter vågner helt ved siden af sig selv, han prøver at finde et roligt sted, men junglen er fuld af lyde og larm. Alle jungledyrene giver gode råd, men lige lidt hjælper det. Billedbog med rimet tekst fra 4 år
Det er en rigtig regnvejrsdag. Bondekonen havde egentlig planlagt en skattejagt for koen Lotte og de andre bondegårdsdyr. Men nu er alle rykket indenfor, og bondekonen sover. Så finder Lotte på noget sjovt. Billedbog for børn fra 3-6 år
Hvad hedder verdens fem største havområder, hvor er de, og hvilke dyr lever i dem? Bliv klogere på det vidunderlige liv under vandets overflade i denne flotte billedbog for børn fra 4-8 år
Billedbog. Fortæller om dyreunger på landet, både husdyr, kæledyr og vilde dyr, nemlig kattekillinger, gæslinger, hundehvalpe, gedekid, solsorteunger og pindsvineunger
Hunden Biggi og dens menneske, Inga, skal til hundetræning. De andre hunde er dygtige og lydige, men Biggi synes ikke rigtig øvelserne giver mening, der er jo så meget andet man kan lave! Billedbog for børn fra 3 år
Hunden Biggi skal passes på et hundehotel, sammen med en masse andre hunde. De andre hunde har allesammen et arbejde, der er fx en hyrdehund, en førerhund og en sporhund. Hvad er egentlig Biggis arbejde? Billedbog for børn fra 3 år
For at komme til koralrevet Great Barrier Reef skal man flyve helt til Australien, og her kan man møde de mest utrolige fisk og andre havdyr. For børn fra ca. 4 år
Billedbog. Maestro Zuccini skal opføre Dyresymfonien i Zoologisk Have, men hans orkester er ude at rejse. Han må lære alle dyrene at spille, men hvem skal spille den store trompetsolo?
Billedbog. Jeppe på 7 år er for første gang på besøg hos sin far, der arbejder med vilde dyr i Afrika. De rejser rundt og oplever dyr, mennesker og natur på tæt hold
Billedbog om de to små isbjørneunger, Nanok og Nanette, der vokser op i Arktis, hvor deres isbjørnemor er bekymret for den globale opvarmning. For børn fra 3-6 år
Billedbog. Tænk hvis man var venner med en tyrannosaurus! Med sådan én var der nok ikke nogen, der turde drille én, men det ville på den anden side nok være sin sag at børste dens tænder!