Fortælleren er en dreng, som bor sammen med sin far og katten Karlo. Den lille familie skal flytte. Det har de prøvet før, og det gik åbenbart ikke så godt, derfor prøver de at planlægge flytningen bedre denne gang. Far skal sørge for, at flytningen bliver en god oplevelse for sønnen. Drengen skal sørge for, at det bliver en god oplevelse for katten Karlo. Katte er territoriale af natur, så der er meget at tænke over, når de skal flyttes til et nyt hjem. Hvis de ikke opfatter det nye hjem som deres territorium, vil de sandsynligvis forsøge at komme tilbage til deres tidligere hjem. Dét oplevede Karlo og familien, da den store kat Tarzan vendte tilbage til ”sit” hus og have, hvor Karlo og familien nu bor.
Karlo skal flytte er en realistisk fortælling om, hvordan man passer på sin kat – ikke mindst i forbindelse med en
flytning. Via fortællingen lærer eleverne at forstå og reagere hensigtsmæssigt på kattens natur og dens kropssprog.
Serien er udgivet i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.