Ane er alene hjemme med Bo. De skændes, så hun cykler ud til faderen. Her er hun særdeles velkommen, for de skal holde fest og mangler en barnepige. Ane elsker at passe sin søster, så hun bliver med glæde.
Ane er stadig sur på Bo, så hun fortæller ikke, hvor hun er. Hendes mobil ringer og ringer, men hun tager den ikke. Bo har godt af at få en lærestreg, for han er ikke god ved hende. Næste morgen tager hun hjem igen. Hvordan mon Bo har det?
Bøgerne om Ane og hendes familie er gode og troværdige hverdagshistorier i et genkendeligt miljø.
Fortællingerne har sjove pointer, og de kan være anledning til en snak om relevante temaer som f.eks sorg over at miste et kæledyr, hjemløse dyr, konfliktløsning mellem søskende, alderdom og død. Ane-bøgerne er velegnede til dialogisk oplæsning.
Ane gør oprør er nr 34 i serien til begynderlæsere, især piger på 8-10 år.