Fejlbeskeder
Hvad betyder fejlmeddelelsen?
Fejl #114 eller 1114
Beskeden betyder, at der er indtastet et ugyldigt kortnummer og/eller pinkode.
Hvis du ikke kan logge på eReolen bedes du gøre følgende:
- Tjek at lånekortnr./CPR-nr. og pinkode er indtastet korrekt. OBS: Brug ikke bindestreg i cpr-nr.
- Tjek at du har valgt et bibliotek på listen, som tilhører den kommune, du har folkeregisteradresse i. Hvis du bor i en anden kommune end det bibliotek, du vælger på listen, kan du ikke logge ind. Er du i tvivl om, hvordan du er registreret, kan du kontakte dit lokale bibliotek.
Fejl #120 eller 1120
Beskeden betyder, at antallet af samtidige lån er overskredet. Du har opbrugt din kvote for, hvor mange titler du kan låne pr. 30 dage. Du vil igen få mulighed for at låne, når et af dine nuværende lån udløber.
Fejl #125 eller 1125
Beskeden betyder, at dit lokale bibliotek har opbrugt deres antal af udlån på eReolen for den pågældende måned. Når vi går ind i en ny måned, kan du igen låne via eReolen.
Fejl #126 eller 1126
Biblioteket har nået grænsen for antal udlån i indeværende måned. Når vi går ind i en ny måned, kan du igen låne via eReolen. Kontakt evt. dit lokale bibliotek for yderligere oplysninger.
Fejl #128 eller 1128
Forlaget kan i op til 6 mdr. efter en titels udgivelsesdato fastsætte en maksimal udlånsmængde på i alt 1000 udlån på landsplan. Når grænsen for de 1000 udlån er nået på landsplan, står titlen ikke længere til rådighed via eReolen.dk.
Fejl #136 eller 1136
Titlen er desværre ikke tilgængelig på eReolen, og det er dermed en fejl, at titlen er på siden. Titlen findes som fysisk bog og kan i stedet lånes eller bestilles hjem via dit lokale bibliotek. Vi beklager fejlen!
Fejl #137 eller 1137
Du kan højst reservere 3 titler.
Fejl #140 eller 1140
Du har allerede reserveret bogen.
Fejl # 141 eller 1141
Du har indtastet en ugyldig emailadresse.
Fejl # 142 eller 1142
Du har indtastet et ugyldigt telefonnummer.