Elisa anbefaler Den store stygge katastrofebog

Handlingen

Bogen fortæller en om alle mulige måder, hvorpå Jorden kan gå under, mens den samtidig sørger for, at du ikke bliver bange for det. Bogen gør dig ikke bange, men den får dig til at tænke over rigtig mange ting.

Den kommer godt rundt om alle de ting, der kan få Jorden til at gå under, både rummet, mennesket og vores egen planet.

Den er ikke bare sådan: "Jorden går under"

Min yndlingsdel var om rummet, fordi bogen giver dig et godt perspektiv på, hvor stort rummet egentlig er. Den var spændende og sjov.

Jeg kunne ekstra godt lide, at forfatteren også fortalte om sine egne tanker og bragte lidt humor til bogen, og at den ikke bare er sådan: "Jorden går under", for så kunne man nok godt blive lidt nervøs, efter man har læst bogen.

 

/Elisa