Boganbefaling af Angst-serien af Christina Bonde
Jeg har læst hele Angst-serien på 4 bøger, og de var virkelig gode, så her kommer en anbefaling af serien :-)
Hvad handler bøgerne om?
Alle bøgerne handler om hver deres type angst: Socialangst, sygdomsangst, bekymringsangst, og panikangst. Vi følger 4 hovedpersoner: Ida, Mikkel, Sienna og Emilie. De har alle deres egne udfordringer, og de går alle på den samme skole. De kender hinanden, så læseren kender allerede personerne i bøgerne, hvis man har læst en af dem.
– Find ud af handlingen, hvis du læser/lytter til bogen ;-)
Min mening:
Jeg kunne virkelig godt lide serien, fordi der var nogle vigtige emner og budskaber med i bøgerne. I alle bøgerne står der ikke særlig meget på siderne, så de er lette at komme igennem, og alle kan læse dem. Jeg kunne godt lide, at hver bog i serien handlede om én bestemt type af angst, fordi det gav et indblik i, hvordan angst kan se ud på forskellige måder.
Hvorfor skal DU læse dem?
Jeg synes, du skal læse dem, fordi angst er et vigtigt emne, og fordi de her bøger er gode til at beskrive det at have angst på en god måde.
Du skal læse bøgerne, hvis du kan lide:
- Realisme-bøger
- Lettere bøger
- En god historie
- At blive suget ind i en bog
- At læse om unge (8.-9. klasse)
Rigtig god læselyst! Læs, lyt, læs!
/Sophia, @Dengyldnebog