Mød fantasy forfatter C.C. Hunter

C.C. Hunter har skrevet den populære serie Shadow Falls, som du kan læse her på eReolen Go.
Du blive lidt klogere på forfatteren, ved at læse vores interview med hende lige her.


Hvor finder du inspiration til dine historier?
C.C. Hunter: ”Jeg får faktisk al min inspiration fra virkeligheden. Engang overnattede jeg i en dyrepark med elefanter, løver og ulve, og det var så uhyggeligt at ligge og lytte til dyrenes lyde om natten. Jeg vidste med det samme, at jeg ville bruge den følelse af uhygge i en historie en gang. Og da jeg begyndte på Shadow Falls, passede den oplevelse bare helt perfekt.”

Hvorfor skriver du fantasy?
C.C. Hunter: ”Faktisk er den første bog i Shadow Falls-serien, Født ved midnat, min første fantasyroman. Jeg kom hurtigt til at holde af de muligheder, der åbnede sig, når jeg skrev i den her genre. Her kan alt ske. Der er ingen regler.”

Er fantasy læsere forskellige fra andre læsere?
C.C. Hunter: ”Både ja og nej. Jeg tror at læsere, som nyder fantasy bøger længes efter det magiske. Deres fantasi er på en måde mere sulten end andres. Men ellers søger fantasy læsere præcis det samme som andre læsere, nemlig en historie, som fanger dem, en hovedperson de kan heppe på og et plot, som er så godt skruet sammen, at de ikke kan slippe bogen, før de er færdige med den.”

Hvordan er det lykkedes dig at udvikle sådan en stor kærlighed til bøger og det skrevne ord, når du faktisk er ordblind, og har store udfordringer med at læse?
C.C. Hunter: ”Jeg siger altid, at jeg mere er en slags historiefortæller, end en forfatter. Jeg er ordblind, og har altid været god til at opdigte mine egne historier og forsvinde helt ind i dem, fordi jeg ikke kunne læse mig til dem i bøgerne. Det var historier om en sød dreng, om at løbe hjemmefra, om farlige eventyr og lede fjender, og alt muligt andet. Jeg begyndte først at læse andres historier, da jeg var 23 år. Og da jeg besluttede, at jeg ville have mine egne historier udgivet som bøger, måtte jeg lære at skrive. Det tog mig 10 års skrivetræning at få  min første bog udgivet.” 

Læs C.C. Hunters bøger her på eReolen Go