Sophia anbefaler Større end os

Boganbefaling af Større end os & Større end os to

Hej, jeg hedder Sophia, jeg er 12 år, og jeg har lige lyttet til bøgerne Større end os & Større end os to. Her er en anbefaling af dem :-D

Hvad handler bøgerne om?

Bøgerne handler om Caroline, der rejser tilbage til et hotel, hvor hun var for fem år siden. Dengang mistede hun sin bror i en lavineulykke. Turen går ikke som planlagt. Caroline bliver forelsket, men fortiden ligger stadig dybt i hende.

Min mening:

Jeg elskede de her bøger! De har seriøst ALT, en virkelig god bog skal have; venskab, romantik, vinter vibes, julehygge og spænding. Jeg kan godt være lang tid om at lytte til en lydbog, men med de her to var det helt noget andet. Jeg tror, jeg læste begge bøger på kun fire dage. Det er bare en virkelig god historie.

Hvorfor skal DU læse dem?

Du skal læse dem, hvis du mangler en god bog, der har en god fortsættelse. Jeg synes nogle gange, at 2’ere kan blive lidt slatne, men den her 2’er er lige så god som den første. Du skal også læse bogen, hvis du (som mig) godt kan lide venskab, vinter, jul og en lidt mystisk bog.

God læse/lyttelyst

/Sophia, @dengyldnebog