Oplevelser i efterårsferien

Trænger din ferie også til lidt magi?

I efterårsferien sker der masser af sjove og spændende ting rundt omkring, og hvis du er vild med fantasy og magi, vil du helt sikkert synes om de her to arrangementer:

På Herlufsholm i Næstved holder de i weekenden d. 19. og 20. oktober Fantasy Bogmesse, hvor du kan møde masser af fantasyforfattere, deltage i konkurrencer og workshops og selvfølgelig kigge på en masse spændende bøger! Se hele programmet her.

I Odense kan du selv forvandle dig til troldmand for en weekend, når der er Magiske Dage d. 18., 19. og 20. oktober. Her kan du besøge troldmandskollegiet, sy din egen kappe, købe ind på den magiske markedsplads og meget mere! Læs mere her