Lingxi anbefaler De glemte vogtere

Hej! Jeg er Lingxi, og jeg vil gerne anbefale De glemte vogtere.

Hvad handler den om?

Den handler om 12-årige Asger, som altid tegner mærkelige uhyrer. En dag, hvor et af uhyrene fra hans tegning angriber ham, bliver han reddet af en flok mystiske børn, der bruger deres fantasi som våben. Da han senere slutter sig til dem, finder han ud af, at en kæmpe sorg hærger over dem.

Hvad er det mon, de sørger over, og hvordan tilsluttede Asger sig dem?

Læs bogen, find svaret.

Hvorfor skal DU læse den?​

Den er måske lidt kedelig i starten, men den bliver mere og mere spændende, jo mere den nærmer sig slutningen. Man ønsker nærmest, at den aldrig slutter!

Personerne er også beskrevet meget godt, og følelserne også.

Jeg synes, den er vildt god og spændende, og jeg anbefaler den naturligvis til dem, der godt kan lide fantasy og action.

Og lige en sidste ting: Hvad tror I, der sker med Asger til sidst?

Passer til børn i alderen 9-13 (cirka).

 

/Lingxi