Læs bogen bag filmen

 

Vi elsker film! Vidste du godt, at rigtig mange film faktisk også findes som bog? 

Bøgerne og filmene har næsten altid den samme handling, og det kan være ret sjovt at opleve den samme historie på flere måder.

Bogen har tit lidt flere detaljer med end der er i filmen. Og nogle gange ser personerne slet ikke ud, som man havde forestillet sig!

Vi har lavet en liste med gode bøger, der er blevet filmatiseret. Måske kender du allerede filmen og har lyst til at læse bogen. Måske læser du bogen og får lyst til at se filmen bagefter?