Katinka anbefaler Sprækken til Luscuro

Jeg vil gerne anbefale serien Sprækken til Luscuro

Bøgerne handler om pigen Gry, som sammen med sin søster, Akela, beskyldes for at være en heks og derfor bliver brændt på bålet. Men i stedet for at dø kommer hun til landet Luscuro. Her skal hun bestå elementprøven for at blive sikster og få sin elementstav.

Imens hun træner til elementprøven, går hun på skolen Notio, og her møder hun Nøks og Norell, som begge bliver hendes veninder. Gry opdager dog hurtigt, at Luscuro er et land i ubalance, og derfor rammes landet af elementsygen. Sikstere bliver dødeligt syge og angribes og fortæres af deres egne elementer.

Det er en fantastisk historie

Du skal læse bøgerne, fordi det er en fantastisk historie, og du møder mange forskellige og fantasifulde personer, både gode og onde. Handlingen er meget uforudsigelig og fuld af spænding.

Jeg har læst bøgerne flere gange og bog nummer fire i serien, Elementlommen, er lige udkommet. Jeg glæder mig supermeget til at læse den!

 

/Katinka