Hvad er Vi elsker bøger?

Vi elsker bøger-festival på Københavns Børnebiblioteker

Vi elsker bøger vender tilbage for femte gang med Københavns største bogfest for børn. Sæt kryds i kalenderen d. 20. – 25. marts og mød seje forfattere, oplev booktalks, koncerter, film, fede krea-workshops, podcasts og livestreams.

Vi elsker bøger er Københavns Bibliotekers årlige litteraturfestival for børn i alle aldre. Festivalen foregår over hele byen på Københavns 21 folkebiblioteker. Programmet er fyldt med over 100 sjove, boglige aktiviteter med fri entré for både familier og skoler.

Vi elsker bøger på rejse

Med temaet “På rejse” vil Vi elsker bøger invitere Københavns børnefamilier og skoler på rejse i litteraturen, der som intet andet kan åbne døre til nye verdener og specielle steder. Med temaet præsenterer festivalen børnene for rejser, der åbner verden op og giver mulighed for at forstå sig selv og sin hverdag i mødet med det, man ikke kender.  

Under festivalen præsenterer Vi elsker bøger et omfattende program med vedkommende og relevante forfattere og kunstnere. Bibliotekernes dygtige børnebibliotekarer står klar med de bedste børnebøger. På tværs af Københavns biblioteker udfoldes udvalgte rejse-temaer og bibliotekerne introducerer til en bred pallette af både skønlitteratur og faglitteratur for byens børn.

Elsker du at skrive? Deltag i vores novellekonkurrence

Hvert år holder vi også en novellekonkurrence for de 11-14-årige, hvor der kan vindes fede præmier og vinderne bliver hædret ved en formidabel præmieoverrækkelsesceremoni.
Deadline for indsendelse er d. 28. februar og du kan læse meget mere her: https://bibliotek.kk.dk/section/deltag-i-vi-elsker-boegers-novellekonkurrence-2023


Find program og billetter

Du kan finde hele programmet her og på Københavns Børnebibliotekers Facebookside.

Få læseinspiration, få programinformation og følg med i sprøde festival-nyheder på Københavns Børnebibliotekers sociale medier:

Følg festivalen på Facebook

Følg Købehavns Børnebiblioteker på Instagram