Fiskepigen af Søren Jessen
Bogen handler om en pige, hvis forældre er forsvundet i en oversvømmelse, og hun er alene hjemme med sin lillebror, som ikke er helt som andre børn. Han kan for eksempel godt lide at lægge puslespil med bagsiden opad, og han slår sit hoved ind i ting.
Pigen skal passe på sin lillebror, hun laver mad, og hun leger med sin lillebror for at få ham til at tænke på noget andet. Pigen er optaget af at få en generator i gang, så de kan få strøm. Men hun er selv kun et barn og meget ked af, at forældrene er forsvundet.
Masser af billeder
Bogen er bygget op med mange billeder, og jeg tror, billederne spiller en lige så stor rolle som teksten. Der er næsten vand på alle billederne, og nogle steder er der billeder og få ord på siderne, og på andre sider er der meget tekst.
Billederne fortæller noget lidt andet end teksten, og de fortæller næsten deres egen historie. Billederne føles som uendelighed, eller som noget der kører i ring.
Jeg synes, det virker som om, at billederne afspejler hovedpersonens følelser. Jeg synes, billederne får mig til at føle tristhed og fortabthed, som nok også er det, hovedpersonen føler.
Slutningen af bogen fortælles alene i billeder, og det gjorde, at jeg virkelig kom til at tænke over, hvad historien egentlig endte med.
Derfor skal du læse den!
Jeg synes du skal læse bogen, fordi den både er spændende at læse og se i. Den handler om at føle sig alene, og om at nogen har nogle forventninger til en, som kan være svære at overkomme.
/Hilde