Det blå dyb af Jennifer Donnelly
Bogen handler om havfrueprinsessen Serafina og foregår på bunden af havet. På Serafinas forlovelsesdag bliver hendes rige angrebet. Under angrebet flygter Serafina og hendes bedste veninde Nela. De tager ud for at finde flodheksene, som de begge to har drømt om, de skal også finde fire andre havfruer, som også er blevet tilkaldt af flodheksene. De seks havfruer er blevet tilkaldt for at redde havet.
Bogen handler om magi, venskab og kærlighed. Bogen er god, fordi der hele tiden sker noget, og historien tager nogle uventede drejninger.
Derfor skal du læse den:
Hvis du kan lide fantasy, magi og bøger om venskab og sammenhold, så skal du læse eller lytte til Det blå dyb. Hvis du kan lide den, er der tre mere i serien, de er også fantastiske.