Hilde anbefaler Alt det vi ikke vidste

Alt det vi ikke vidste af Karen M. McManus

Alt det vi ikke vidste handler om Milly, Aubrey og Jonah Story. De er fætre og kusiner, men de kender knap nok hinanden. De har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født.

En dag modtager de alle tre et brev, hvor de bliver inviteret til bedstemorens hotel, hvor de har fået tilbud om et sommerjob.

Men da de ankommer til øen, står det meget hurtigt klart, at det, der splittede Story-familien for længe siden, langt fra er overstået. Kommer mysteriet frem i lyset, eller vil det fortsat være en hemmelighed?

5 gode grunde til at læse Alt det vi ikke vidste

  • Bogen er superspændende, og der sker en masse.
  • Bogen er skrevet på en rigtig fed måde, hvor man hopper fra person til person og derfor ser historien fra mange forskellige synspunkter.
  • Figurerne er godt beskrevet, hvilket får dem til at virke mere virkelige.  
  • Man springer nogle gange tilbage i tiden og får en forklaring på handlinger eller tanker i nutiden.
  • Temaerne i bogen er rigtig fede. Der er både spænding og kærlighed.

/Hilde