Nu er der ikke længe til jul! Eller ... det er der faktisk. Virkelig længe. Sådan føles det i hvert fald!
Et godt tip til at gøre ventetiden lidt sjovere, er at læse en julebog - sådan én i 24 afsnit. Så er du også sikker på at komme i julestemning!
Her er mine TOP 5 julebøger:
1. Julemandens tvilling
Anton bliver kontaktet af en nisse, der har en livsvigtig opgave, som kun Anton kan løse.
2. Snesøsteren
Julian har mistet sin søster, og nu tror han, julen er aflyst. Men så møder han pigen Hedvig ...
3. Historien om Nissen
Vida falder af sin farfars kane og er pludselig alene i den snedækkede skov. Eller ... helt alene er hun faktisk ikke.
4. Tidsrejsen
Den fantastiske historie kendt fra TV om Sofie, der laver en tidsmaskine. Men hvordan ser fremtiden mon ud, hvis man ændrer på fortiden?
5. Tante Stellas hus: et juleeventyr
Emma og Carl skal passes i deres tantes mystiske hus. Men finder de den forsvundne nøgle, så det kan blive rigtig jul?
God december!
/Emma