Amalie anbefaler Skammerens datter

Navn: Amalie 13 år 

Interesser: Sang, spejder, tegne 

Bog: Skammerens datter 1 

DERFOR SKAL DU LÆSE DEN

'Skammerens datter' handler om venskab og om at være anderledes. Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst (og jeg har læst MANGE). Den er virkelig spændende, og man keder sig ikke. Bogen foregår i et andet univers, i en tid der minder lidt om middelalderen. Bogen kan læses fra tredje klasse og op, og den bliver bedre med årene :-) 

BOGEN HANDLER OM:

'Skammerens datter' handler om Dina. Dina har arvet sin mors kræfter som skammer. Skammeren kan se folk dybt i øjnene og så se alt det, de skammer sig over. Dina har ikke nogen venner, da ingen vil være ven med en, man ikke tør se i øjnene. En dag bliver Dinas mor kaldt ud til en opgave som Skammer. I Dunark er Fyrsten og hans familie blevet dræbt, og den yngste søn Nicodemus er blevet anklaget for mordene.  

Dina er kun lige begyndt sin lærlingetid som Skammer, da hendes mor skal ud på en Skammeropgave i Dunark. Da en mand, der tør se hende direkte i øjnene, kommer og siger, at hendes mor har brug for hende i Dunark, tager hun med ham. Da hun kommer til Dunark, hvirvles hun ind i mysteriet om, hvem der dræbte Fyrsten og hans familie. 

Der er flere bøger i serien, og de er alle sammen meget gode. 

Håber, at du nu har lyst til at læse eller høre 'Skammerens datter' :) 

/Amalie