Hans lærer skjuler noget...

Skeletter i skabet 1: Dødsbørn

Jeg har læst Skeletter i skabet 1: Dødsbørn, og jeg synes, den var virkelig god. Den er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og er nummer et i serien ud af fire.

Den er meget spændende og også lidt uhyggelig

Den handler om en dreng, der hedder Davie Valden, som bor i Zantora, hvor alle familier har et skelet. Skeletterne ved alt om ens familie og dens fortid. Davie, som synes, han har et kedeligt liv, håber på, at når han kommer til at snakke med skelettet for første gang, vil den fortælle ham om noget spændende. Men da Davie snakker med skelettet, finder han ud af, han har en kedelig familie.

Han kommer i lære som en kloakpasser. Hans lærermester hedder William, som han finder ud af skjuler noget, som snart vil give ham en masse problemer ...

/Alfred