Hvorfor kan jeg ikke logge ind?

Hvis du har problemer med at logge ind med Bibliotekslogin i eReolen GO app'en kan du finde hjælp her.

I app'en vælger du Bibliotekslogin og finder biblioteket i din bopælskommune i feltet "find din kommune".
Her indtaster dit cpr eller lånerkortnummer og pinkoden du har fra biblioteket.

Oplever du:


1. At du får fejlbeskeden "Forkert brugernavn eller kode" 
Er det fordi dit bibliotek ikke kan genkende kombinationen af det cpr eller lånerkortnummer og pinkode du indtaster.
Det kan blot skyldes at du har tastet forkert.
OBS: Hvis du er kommet til at lave flere fejlslagne login forsøg i træk, kan dit login blive spærret i en periode - prøv igen når der er gået en time.
Hvis ikke det lykkes dig at logge ind, så kontakt dit bibliotek, så de kan se om du er oprettet korrekt og evt. hjælpe med en ny pinkode.


2. At du får fejlbeskeden "Vi kan ikke logge dig ind med det valgte bibliotek. Du har typisk kun adgang fra din bopælskommune"
Er det sandsynligvis fordi du ikke har valgt at logge ind med biblioteket i din bopælskommune. Du skal være oprettet der og vælge det bibliotek for at få adgang til eReolen. Kontakt dit bibliotek hvis du mener at det bør være på plads.


3. At du får fejlbeskeden "Vi kan ikke logge dig ind da vi ikke kan få verificeret hvilken kommune du er oprettet i. Kontakt dit bibliotek"
Betyder det, at vi ikke har kunnet modtage denne information fra dit bibliotek. I så fald skal du kontakte biblioteket i din kommune. De vil kunne opdatere dine oplysninger med et kommunenummer, så du kan benytte eReolen.
OBS: Når biblioteket har foretaget ændringer på din profil, kan der gå en time inden du kan logge ind på eReolen.


Bopælskommune:
Det er biblioteket i den kommune du bor i, der giver dig adgang til eReolen og bestemmer, hvor mange mange bøger du kan låne. 
For at du kan få adgang til eReolen skal du være oprettet som biblioteksbruger i den kommune du bor i.
Denne information får vi normalt fra biblioteket, når du logger ind. 
Hvis du har fået en besked om, at vi ikke kan se, hvilken kommune du bor i, betyder det, at vi ikke har kunnet modtage denne info fra dit bibliotek. I så fald skal du kontakte biblioteket i din kommune. De vil kunne opdatere dine oplysninger, så du kan benytte eReolen.
Bemærk at der kan gå op til én time, efter dit bibliotek har opdateret oplysningerne, før du kan benytte eReolen.