Sophia anbefaler Blodkongens datter

Boganmeldelse af Blodkongens datter af Merlin P. Mann

Hej! Jeg hedder Sophia, jeg er 12 år gammel og bogblogger. Jeg har lige læst Rane og det magiske museum 1, og jeg var vild med den. Her kommer en boganmeldelse og anbefaling af bogen:

Hvad handler bogen om?

Bogen handler om 14-årige Rane. Rane skal på Nationalmuseet med sin mor, fordi hans mor har fundet et danefæ. Imens går Rane rundt på museet.

På museet står en dør åben. På et bord ligger der en runestav. Rane tager den op og bliver pludselig hvirvlet tilbage i tiden. Meget langt tilbage i tiden.

Men hvordan kan Rane finde hjem, og kan han gøre det uden at lave rod i historien?

– find ud af det, hvis du læser bogen :-)

Min mening:

Jeg kunne rigtig godt lide bogen. Den var lærerig, men samtidig blev det ikke kedeligt. Sprogligt var den ikke så svær, og det var også nice, at der var billeder. Det gjorde det mere livagtigt.

Jeg har læst begge bøger i serien, men jeg kunne bedst lide 1’eren, fordi jeg i forvejen kendte mere til den tidsperiode og stedet, det foregik. Jeg har ikke læst mange bøger, hvor den danske historie indgår før, men jeg synes faktisk, at det var ret fedt. Bogen er ikke megalang, men der skete meget spændende, og det var overskueligt at læse den!

Hvorfor skal DU læse den?

Du skal læse den, fordi du lærer, samtidig med at du læser. Der er billeder, men fantasien får stadig masser af plads. Bogen giver et godt indblik i historien. Du skal læse den, hvis du kan lide eventyr, mystik, spænding og en smule drama.

Læs, læs, læs!

 

/Sophia, Instagram: @Dengyldnebog