Signe anbefaler Minecraft - øen

Minecraft - øen af Max Brooks

Inden I begynder at læse denne anmeldelse, skal I vide, at man i bogen ikke får at vide, om hovedpersonen er en dreng eller pige.

Hvad handler den om?

Minecraft - øen er en megagod bog, som handler om hovedpersonen, der strander midt ude i et hav. Hovedpersonen opdager hurtigt, at alt er firkantet. Personen tror, at han/hun har slået hovedet. Personen begynder at finde noget land. Personen finder en ø, der ikke er beboet.

Lidt senere på dagen er det ved at blive nat, og der kommer MONSTRE, der vil dræbe personen! Personen graver sig ind i en klippevæg og venter på, at det bliver dag igen.

I bogen ender hovedpersonen med at få en ven, godt nok en ko, men venner det blev de.

Hvordan går det mon hovedpersonen i en helt fremmed og anderledes verden, og kommer hovedpersonen hjem til den rigtige verden igen? Læs bogen og find ud af det.

 

/Signe