Nogle gange er virkelighedens heltinders historier så vilde, at det næsten ligeså godt kunne have være en opdigtet historie. Tænk bare på Malala, der blev skudt af Taleban, bare fordi hun kæmpede for pigers ret til at gå i skole. Heldigvis overlevede hun og vandt endda Nobels fredspris, for sit store mod - Hvor sejt er det lige?!
I "Godnathistorier for rebelske piger 1 og 2", er der i hver bog fortællinger om 100 kvinder, der alle sammen har gjort noget helt vildt sejt. Nogle af dem har du måske hørt om, andre måske ikke, men det er helt sikkert, at alle deres historier er noget særligt ...
Selvfølgelig skal der også lidt heltinder med fra bøgernes verden! For der er ikke noget bedre, end at læse om handlekraftige, seje og intelligente piger. Som fx Lyra fra "Det gyldne kompas", Anne fra "Anne fra Grønnebakken" og Dina fra Skammerens datter.