Orlaprisen er tilbage!

Det her er altså en af årets bedste nyheder: Efter et års pause vender Orlaprisen nemlig stærkt tilbage!

Du bestemmer!

Orlaprisen er børnenes HELT EGEN bogpris. Derfor er det selvfølgelig DIG, der bestemmer, hvilke bøger der vinder!

Lige om lidt finder en jury af superseje børn frem til, hvilke bøger der skal nomineres i år. Der er 5 forskellige kategorier, som bøgerne kan nomineres i. Så skal du bare sørge for at gå ind og stemme på dine favoritter, når afstemningen åbner d. 25. oktober.
Når stemmerne er talt sammen, afsløres vinderne d. 25. november på ALBUS Festival 2021.

Vind en mega fed præmie

Når du stemmer, deltager du desuden i konkurrencen om en mega fed iPad Air!