Mangfoldige familier

Mangfoldige familier i børnelitteraturen

Familier kan se ud på mange måder, og alle familier er rigtige familier. Derfor har vi samlet en liste med bøger, hvori man kan møde alle mulige slags familier. Der er små familier, store sammenbragte familier, regnbuefamilier, og mødre og fædre af pap. Der er en skøn mangfoldighed af familieformer i bøgerne på denne liste.

Der er billedbøger, bøger til læsetræningen, til hyggelige højtlæsningsstunder og til selvstændig læsning for de lidt større børn. I bøgerne her kan du møde familier med donorbørn, regnbuefamilier, kernefamilier og sammenbragte familier eller børn, der bor med selvalgte familiemedlemmer, som børnene gør i bøgerne om "Børnene fra Sølvgade", en virkelig fin roman til højtlæsning for de lidt større børn.

Måske er der nogle af familierne der har noget til fælles med netop jeres familie, eller måske kender I nogen, der har. Bøgerne her er netop gode til en snak om, at familier kan være meget forskellige.

 

God fornøjelse!