Ibrahim anbefaler Jagten på sandheden

Hvad handler den om?

Bogen handler om to drenge, som hedder Amir og Charlie. En dag på vej til skole så de et hus, som var helt forskelligt fra de andre huse. Husets tag var skævt og vinduerne var lukket til med træplader. Charlie syntes, at huset så meget mistænkeligt ud, men Amir var ligeglad. Han var mere optaget af at komme i skole til tiden. Inden drengene nåede hen til skolen, mødte de et postbud, som gav Charlie en avis om rumvæsener. Manden sagde til Charlie, at han var den eneste, som fik at vide, hvornår rumvæsenerne kom.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om Charlies jagt på sandheden, og om rumvæsnerne virkelig findes og lander på Jorden, så skal du læse denne spændende bog.

Min mening:

Jeg vil give den 4 stjerner, fordi jeg synes, den er god. Den er god, fordi den er:

  • Spændende
  • En historie hvor alt kan ske
  • Sjov
  • Nem at læse uden mange svære ord
  • En del af en serie, hvor alle bøger findes på eReolen Go

Jeg kunne ønske mig, at der var flere personer med i historien.

Jeg vil anbefale, at du læser bogen, fordi:

Jeg VIRKELIG synes, det er en god bog. Hvis du kan lide spændende historier, hvor alt kan ske, så læs Jagten på sandheden.